Hvad kan du forvente ved servicevindue

Ansat:

Du kan forvente, at du kan arbejde på din pc, dog uden, eller med begrænset, adgang til services på AU, herunder mail, VPN, filer placeret på fællesdrev, interne systemer ,såsom AU Blackboard, mit.au.dk, AUHRA, AURUS, PURE, STADS, TYPO3, samt systemer der tilgås via WAYF, herunder BSS Blackboard.

Der vil desuden være begrænset, eller udfald i, adgang til internettet i forbindelse med servicevinduet.

Hvis du planlægger at arbejde på filer placeret på fællesdrev i servicevinduet, så kontakt din lokale it support.

Undervisning:

Det er muligt at gennemføre undervisning, da der, medmindre andet er specifikt nævn, vil være strøm til pc samt projektor i lokalerne på AU.

Du kan forvente, at der er ingen eller begrænset adgang til services på AU, herunder mail, filer placeret på fællesdrev, interne systemer såsom AU Blackboard, AUs hjemmeside, samt systemer der tilgås via WAYF, herunder BSS Blackboard.

Der vil være begrænset, eller udfald i, adgang til internettet i forbindelse med servicevinduet.

Vi har mulighed for at opsætte trådløst internet via 4G telefonnettet til et begrænset antal opkoblinger, hvis det er nødvendigt. Kontakt din lokale IT support i god tid før servicevinduet, hvis du har brug for dette til gennemførelse af undervisning.

Vi anbefaler, at du som underviser i god tid beder de studerende downloade de filer de skal bruge i forbindelse med undervisningen til deres egen pc.

I særlige tilfælde, specifikt i forbindelse med strømarbejde i servicevinduet, vil der være begrænset fysisk adgang til universitet. Kontakt din lokale IT support, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan gennemføre undervisningen.

Studerende:

Der vil være begrænset, eller udfald i, adgang til internettet i forbindelse med servicevinduet.

Der vil være begrænset eller ingen adgang til interne systemer på AU, herunder post.au.dk, AU Blackboard, BSS Blackboard, WAYF, mit.au.dk, STADS Selvbetjening, samt systemer og databaser via AU Library og computerrum.

Det er muligt at benytte studiepladser på campus under servicevinduet. I særlige tilfælde, specifikt i forbindelse med strømarbejde i servicevinduet, kan der være begrænset fysisk adgang til universitet.